Respektfuldt sprog om handicap og tilgængelighed

Først mennesket, så funktionsreduktionen

Mange turistvirksomheder vil gerne gøre det rigtige, men bliver usikre på sproget. Hvad må man sige? Hvad kan man sige? Og hvordan taler man om gæstens behov for tilgængelighed uden at gøre gæsten til et problem? Det er gode og vigtige spørgsmål, for sproget betyder noget. Det er med til at forme både relationen til gæsten og tilliden til stedet.

Et godt udgangspunkt er at tale respektfuldt om og til gæsten som et menneske, og derefter forholde sig til de begrænsninger deres handicap skaber for dem. Se på gæsten som et menneske med en funktionsreduktion frem for at lade funktionsreduktionen definere hele personen. Det samme gælder i mødet med gæsten: Man taler med mennesker og forsøger at imødekomme deres tilgængelighedsbehov. Ja – det er samme krop, men alligevel to forskellige ting. Det ene er en unik personlighed, det andet er et fysisk, psykisk, sensorisk, eller kognitivt vilkår, som er en del af deres liv.

Et respektfuldt sprog handler altså om at undgå at gøre almindelige behov til noget særligt eller besværligt. Mange gæster ønsker ikke særbehandling. De ønsker først og fremmest tydelig information, respektfuld kommunikation og, så vidt det er muligt at kunne deltage på lige vilkår med andre.

Vær ærlig og pynt ikke på tilgængeligheden

Når turiststeder beskriver deres tilgængelighed, er det ofte bedre at være kort og konkret end at bruge et reklamesprog. Det er bedre at skrive, at ”der er tre trin ved indgangen” end at skrive at ”stedet tilstræber at hjælpe” eller ”her er der delvist tilgængeligt”. Det hjælper gæsten bedre at beskrive lydmiljø, toiletforhold eller underlag konkret end at bruge brede ord, som gæsten selv må prøve at fortolke.

Respektfuldt sprog er derfor ikke kun venligt sprog. Det er også ærligt sprog. Troværdighed opstår, når gæsten kan forstå forholdene og mærke, at informationen er lavet for at hjælpe og af respekt for de vilkår, som funktionsreduktionen skaber for gæsten.