Psykisk tilgængelighed
Psykisk tilgængelighed
For mennesker med en psykisk funktionsreduktion handler tilgængelighed om, at omgivelserne opleves som trygge, rolige og overskuelige. For den type turist kan den psykiske tilgængelighed have stor betydning for om de kommer som gæst, fordi for dem er nye omgivelser, mange indtryk og manglende forudsigelighed meget mere krævende, end den umiddelbart ser ud til.
Når det usynlige fylder meget
For denne type gæster handler tilgængelighed ikke først og fremmest om adgangsveje og bygninger, men om følelsen af at kunne være i stedet uden at blive overbelastet eller utryg. Det kan for eksempel være relevant for mennesker med angst, stress, depression eller andre psykiske udfordringer, men også for mange andre, der har brug for ro og overskuelighed.
Psykisk tilgængelighed er derfor tæt forbundet med det, der ikke altid kan måles: stedets stemning, tempoet, forventningsafstemning i forhold til gæstens rolle og måden man som gæst bliver mødt på.
Det betyder noget i praksis
I praksis kan psykisk tilgængelighed handle om tydelig information på hjemmesiden, som let kan findes og fortolkes før besøget, at omgivelserne giver mulighed for at gæsten kan trække sig væk fra de menneskefylde områder og få en pause i roligere omgivelser, at stedet er fleksibilitet i forhold til gæsternes behov og at personalet kender til denne type funktionsudfordringer og derfor kan møde gæsten med oprigtig venlighed og respekt.
Det kan også handle om at gøre det lettere at forstå, hvad der kommer til at ske, så gæsten ikke skal bruge unødigt mange kræfter på at forberede sig eller være på vagt.
Når et turiststed signalerer, at her er ro og tydelighed, kan det gøre en stor forskel for denne typer gæster, fordi det netop denne tryghed, der afgør, om de har lyst og overskud til at besøge stedet.
Tryghed gør oplevelsen mulig
Psykisk tilgængelighed bliver ofte overset, fordi behovene ikke altid er synlige. Men den spiller en stor rolle i mange menneskers beslutninger og oplevelser. Et sted kan være fysisk tilgængeligt, men stadig føles svært at bruge, hvis gæsten ikke føler sig tryg eller ikke kan finde et sted, hvor der er ro.
Når turiststeder arbejder med psykisk tilgængelighed, skaber de ofte en mere behagelig og imødekommende oplevelse for mange forskellige typer af gæster.
Psykisk tilgængelighed handler derfor i høj grad om at gøre plads til menneskers forskellige måder at være i verden på — og om at skabe oplevelser, der føles mulige for gæsten.
